Mød Eske, der uhindret af sine sociale vanskeligheder, har fuldstændig styr på sit liv ned til aller mindste lille bitte detalje og på umiddelbar vis overser livets mange skuffelser og nederlag.
Genre: Alle udgivelser (SMS-noveller)
Er du OK?
Den 11. september 2001 blev to kaprede fly brugt som våben mod tvillingetårne i New York. Tusindvis af SMS’er blev sendt mellem de implicerede. Sisse K. Ibsens SMS-beretning fortæller historien om angrebet og dem, det ramte – i real-time, altså over den samme tidsperiode, som katastrofen faktisk varede. Er bygget på historiske fakta og personer. Velegnet til undervisningsbrug.
Dommedag
I Jacob Weinreichs SMS novelle DOMMEDAG møder man en mand på flugt fra et krigshærget Europa. En mand, der ikke blot tænker på sin egen overlevelse – men på hele menneskehedens. For noget frygteligt lurer et sted i horisonten. En trussel af overjordiske dimensioner. Et mareridsscenarie kun få kan forestille sig. En advarsel sendes ud. En advarsel om at DOMMEDAG kan være nært forestående. Spørgsmålet er, om nogen vil lytte.
Bliv taget med ind i en skæbnesvanger historisk fortælling på mobilen, hvor hovedpersonen spiller en helt særlig rolle.
Din mor er en hund
Der er meget vi ikke kan vide! Men alligevel meget der står mellem linjerne… hvorfor skriver hun ikke tilbage og hvad var det, der gjorde ham så vred?
Læs Renée Toft Simonsens ultrakorte SMS-novelle de næste 2 timer på din mobil.
De der frygter natten
Det er ikke så sært, at de der frygter natten må have nogen at dele mørket med. En poetisk SMS-novelle om de tre personer Ernst, Liane og Hans, og hvordan de gennem drømme og frygt forbindes udi det absurde.
Blod
I Jacob Weinreichs SMS novelle BLOD skriver vi det herrens år 1566. Skrevet i månelysets skær beskrives en helt særlig kamp der fandt sted den 27. december for mere end 400 år siden.
Oplev en historisk fortælling på mobilen, hvor hovedpersonen er et af verdens største genier.
Blind date
Suz står lørdag eftermiddag og venter på en blind date på Nørreport. Han dukker ikke op. I stedet bliver hun hvirvlet ind i en intens flirt, som hun ikke kan overskue konsekvenserne af.
Følg med i en blind date, der ikke helt går som forventet. SMS-novellen varer én dag og er på 50 beskeder.
Hovedpersonen
Her er han, Hovedpersonen… Men hvem er han egentlig, og kan han være skyldig i mord? I SMS’er og videoer følger vi den mærkværdige mand i byen, i en park, i en bil, på en bænk sammen med gymnastikpigen. Men han slipper hele tiden fra os. Fortællingen slipper hele tiden fra os. Og undervejs er der nogen, der dør.
Hovedpersonen er krimi-poesi, film noir og Jørgen Leth pakket ned i SMS-form og videoer.
Fanget
*SMS-julekalenderen er slut*
Der er ikke ligefrem julestemning mellem Peter og Lise. Faktisk går deres forhold ad helvede til, og nu er hun skredet. Peter er helt nede og vil egentlig bare glemme hende. Men en dag modtager Peter en SMS. Lise bliver holdt fanget forklarer hun rædselsslagen, og det er kun Peter, der kan hjælpe hende. Hun ved ikke hvem der holder hende fanget og hvorfor. Og allerværst: Hun ved ikke hvor hun er. Kan Peter finde hende inden det er for sent?
SMS-julekalenderen begynder den 1. december og varer 24 dage.
Det tager kun et øjeblik
“Husk Oskars tandlægetid klokken 14 – og …” Jesper og Sofie er et typisk moderne par med børn, to jobs og en hverdag, der skal gå op i en højere enhed. Det er dog ikke let at navigere rundt i omverdenens krav, forventninger og tidspres – hverken logistisk eller følelsesmæssigt. Der skal også være tid til at pleje venskaber – men hvad med kærligheden og tiden til hinanden?