
SMS fra Antboy
Kenneth Bøgh Andersen / En julekalenderhistorie
Efter en katastrofal start på julemåneden opdager superhelten Antboy, at en indbrudstyv huserer i byen. Tyven kalder sig JuleFanden og efterlader sig ingen tegn på indbrud. Det er som om han kommer ind gennem skorstenen…
En sjov og spændende SMS-julekalender, hvor du gennem beskeder på din mobil følger Pelle Nørhmann aka Antboy og hans gode ven Wilhelm. Udgivet i samarbejde med Bibliotekerne i Danmark.
Kenneth Bøgh Andersen, snart aktuel med nye historier om superhelten Antboy, står bag årets SMS-julekalender, der bliver interaktiv idet man bl.a. kan ringe til Antboy undervejs og hjælpe med at redde julen!