Det er så rart, når andre mennesker forstår en og viser deres sympati i en svær situation – men alting med måde! Og i hvert fald var det rart for modtageren af disse linjer at konstatere, at rygtet om dødsfaldet var noget af en stærk overdrivelse.
Arkiver: Udgivelser
Kapitler til Hitler
To mennesker mødes på Gammel Køge Landevej efter et mindre biluheld. De har brug for hinanden. Den ene for at slippe af med noget – noget belastende i sit liv. Den anden for at mærke sig selv tydeligere. Mærke ondskaben. En SMS-udveksling mellem to skæbner.
Kanariefugle
‘Kanariefugle’ er 14 små digte om mudrede stier, gule blade og våde fjer – og om keftedes og Steffen Brandt og en hel masse andet. Digtene danner tilsammen en krans, bundet sammen af sprogets fjerdragt og en lang række ord, der hver dukker op to gange på kryds og tværs gennem teksterne.
Slip 14 SMS-digte løs på din mobil over den næste uge.
Hævnens engel
Et frygteligt væsen er fanget i et underjordisk fængsel. Det kan kun slippe ud med din hjælp og din mobiltelefon. Tør du hjælpe? Eller rettere: Tør du lade være?
Læs Jacob Weinreichs SMS-novelle der tager sit udspring i den succesfulde serie Monsterjægerne.
Henrik – historier fra gaden
Støt foreningen Hus Forbi og følg Henrik via mobilen i to hårde dage på gaden.
Henrik er 48 år, hjemløs og Hus Forbi-sælger. Indtil for nylig boede Henrik i en lejlighed i Hvidovre, men da han fik besked på at skaffe sig af med sine hunde, måtte han vælge livet på gaden. Her bor han nu med hundene Carla og Mosho. De fleste af sine ting har Henrik i en cykelanhænger – her er to sæt tøj, fem underbukser, tre t-shirths, fem par sokker og to par sko, toiletsager, sovepose og tæppe.
Få SMS’er fra gaden: Kr. 20 + én alm. SMS-takst. Overskuddet (kr. 15) går ubeskåret til Foreningen Hus Forbi.
Bemærk at dette ikke er fiktion.
Allan – historier fra gaden
Støt foreningen Hus Forbi og følg Allans hverdag i to dage på gaden via mobilen.
Allan er 35 år, hjemløs og Hus Forbi-sælger. Allan er født og opvokset i Odense og var ti år, da han startede med at drikke. Som 14-årig begyndte han at tage heroin. Han er uddannet sømand og skibskok, men i de sidste 16 år har hjemløsheden og heroinmisbruget styret hans liv. Nu kan du få et indblik i Allans liv på gaden ved at følge med i to dage i hans liv.
Få SMS’er fra gaden. Kr. 20 + én alm. SMS-takst. Overskudet (kr. 15,-) fra SMS-historien går ubeskåret til Foreningen Hus Forbi.
Bemærk at dette ikke er fiktion.
Horrorhaiku
Horrorhaiku
Bloddryppende skræklæsning
Læs med om du tør
Horror og digtning er en cocktail så gammel som horrorgenren selv. Edgar Allan Poe skrev The Raven allerede i horrorgenrens helt unge dage. Den japanske haikutradition er endnu ældre. Tilsammen er det nyt.
Flaskepost
SMS-digtene Flaskepost kredser om personlige oplevelser fra en far, der var modstandsmand og sad i KZ lejren Dachau under 2. verdenskrig. Digtene beskriver hvordan en hel familie påvirkes af den hjemvendtes oplevelser. Dette er et vilkår, som også nutidens soldater og deres familier oplever.
Eske
Mød Eske, der uhindret af sine sociale vanskeligheder, har fuldstændig styr på sit liv ned til aller mindste lille bitte detalje og på umiddelbar vis overser livets mange skuffelser og nederlag.
Er du OK?
Den 11. september 2001 blev to kaprede fly brugt som våben mod tvillingetårne i New York. Tusindvis af SMS’er blev sendt mellem de implicerede. Sisse K. Ibsens SMS-beretning fortæller historien om angrebet og dem, det ramte – i real-time, altså over den samme tidsperiode, som katastrofen faktisk varede. Er bygget på historiske fakta og personer. Velegnet til undervisningsbrug.