Læs 7 digte fra digtsamlingen “Diamanttandsstøv”. Lektørudtalelsen giver følgende ord med på vejen: “Oser af glæden ved ord og en evne til at skabe tankevækkende sprækker til det, der ligger under overfladen. En interessant og vellykket digtsamling, der sætter refleksioner i gang om de ting, den virkelighed og de skiftende stemninger, der umiddelbart omgiver os.”
Arkiver: Udgivelser
Fanget
*SMS-julekalenderen er slut*
Der er ikke ligefrem julestemning mellem Peter og Lise. Faktisk går deres forhold ad helvede til, og nu er hun skredet. Peter er helt nede og vil egentlig bare glemme hende. Men en dag modtager Peter en SMS. Lise bliver holdt fanget forklarer hun rædselsslagen, og det er kun Peter, der kan hjælpe hende. Hun ved ikke hvem der holder hende fanget og hvorfor. Og allerværst: Hun ved ikke hvor hun er. Kan Peter finde hende inden det er for sent?
SMS-julekalenderen begynder den 1. december og varer 24 dage.
Det tager kun et øjeblik
“Husk Oskars tandlægetid klokken 14 – og …” Jesper og Sofie er et typisk moderne par med børn, to jobs og en hverdag, der skal gå op i en højere enhed. Det er dog ikke let at navigere rundt i omverdenens krav, forventninger og tidspres – hverken logistisk eller følelsesmæssigt. Der skal også være tid til at pleje venskaber – men hvad med kærligheden og tiden til hinanden?
Gorillaens hænder
Hvem er du? Hvorfor vil Ollie ikke længere tale med dig? Hvad er det dog, du har gjort? ‘Gorillaens hænder’ er en poetisk og foruroligende SMS-novelle om det, der ikke er, hvad det ligner.
Har du hørt det
Hold da kæft et chok! Hvor kom den SMS fra? Hvem er død? En jeg kender? En af mine venner? En i familien? Hvem fanden har sendt den besked??
Michael Næsted Nielsens SMS-novelle er en morbid historie der varer tre timer, og omhandler den slags hændelser man bestemt ikke har lyst til at opleve.
Kvitteringsdigte
Kvitteringsdigte handler om pis og papir. Digteren og undergrundspoeten Jonas Reppel sad i en lang overgang ved kassen i et supermarked, som var den et skrivebord og nedfældede digte på de blanke sider af de kvitteringer, kunderne ikke ville have.
Mor
Lisa har ikke hørt fra sin mor i nogen tid, da hun en aften opdager et ubesvaret opkald fra hendes gamle telefonnummer.
Hjem til jul – SMS-julekalender
*SMS-julekalenderen er slut*
Da Didde sendes ud på en nødhjælpsopgave i et borgerkrigshærget land, efterlader hun sin sørgende far derhjemme. Hun lover at sms’e til ham hver dag – og at være hjemme inden jul. Diddes mor er død kort forinden, og hendes far skal ikke sidde alene hjemme til jul.
Det borgerkrigshærgede land viser sig at rumme en grim hemmelighed, der måske for altid vil vende op og ned på verden, som vi kender den.
Kosteskabet
Kristian har særlige evner. Han kan flytte ting med tankens kraft. Men hans evner hjælper ham ikke nu, hvor han er låst inde i skolens kosteskab. Det er snart weekend. Mon han når at komme ud, inden alle forlader skolen?
Velegnet til undervisning – bog og SMS-novelle har samme hovedpersoner.
SMS-novellen knytter sig til bøgerne “Den flyvende stol” og ”Han kan trylle” i den humoristiske og spændende serie “Teleserien” udgivet på forlaget Elysion. Bog og SMS-novelle kan læses sammen eller hver for sig og er for 8-11-årige. Lix 18.
Spøgelsesdrengen
Stemmen er skræmt fra vid og sans. For noget grufuldt er ved at udspille sig oppe på kirkegården, hvor en hær af skeletter har rejst sig fra gravene anført af en … dreng. En spøgelsesdreng!
Læs Jacob Weinreichs SMS-novelle der tager sit udspring i den succesfulde serie Monsterjægerne – De dødes nat.