Undskyld
Kit A. Rasmussen / SMS-novelle
Der er ikke noget mere fantastisk end at være forelsket til op over begge ører. Men når Alberte er til familiefest, og kæresten Ida ikke er inviteret, kan alt ske … En SMS-novelle om, hvordan kærlighed kan springe i luften på de mest uventede tidspunkter.
SMS-novellen indgår i organisationen Bryd Tavshedens undervisningsmateriale – men kan sagtens læses uafhængigt som et selvstændigt værk.
Om undervisningmaterialet:
Bryd Tavsheden har udviklet digitale undervisningsmaterialer til 7.-10. klasse om vold i børn og unges nære relationer. Gennem hvert af Bryd Tavshedens tre danskfaglige forløb møder eleverne bl.a. denne udgivelse, der er skabt i samarbejde med SMSpress. Læs mere om forløbet på brydtavsheden.dk/undervisning, hvor du også finder information om gratis klassesæt af udgivelserne.
Bryd Tavsheden arbejder for et Danmark uden børne- og kærestevold ved at motivere og give børn og unge modet til at bryde tavsheden om børnevold og kærestevold.