Kolde facts

“Jeg er så glad for jeg har fundet dit nummer igen; jeg troede det var blevet helt væk. Der er mange ting jeg gerne vil spørge dig om, dele med dig, opleve i fællesskab. Jeg er sikker på at du har det på samme måde. Hvorfor skulle du ikke? Jeg kender dig, du er nysgerrig og videbegærlig. Du vil hellere vide end at holdes hen. Du er et ægte menneske, præcis ligesom jeg.”

Amdi Silvestris SMS-novelle omhandler en vedholdende person, der meget gerne vil have fat i dig. Men ved du, hvem det er?

Bemærk at SMS-novellen begynder hver søndag.

 

 

Gnomland

Jeg snupper et brækmiddel lige inden jeg lægger mig til rette i tandlægestolen. Sådan lyder en af beskederne i Peter Adolphsens SMS-novelle hvor man følger en indbygger i Gnomland.

El Daemon

Da Alex modtager de første sms’er fra sin afdøde ven, Ali, tror han, at det er en dårlig joke. Men det er det ikke. Ali er måske død, men sms’erne blive ved med at komme, og de fortæller om ting, ingen andre kan vide. Ali fortæller, at Alex er i fare. El Daemon er efter ham. El Daemon dræbte Ali. Nu er det Alex’ tur.

Din mobiltelefon bliver aldrig den samme igen efter Steen Langstrups SMS-gyser.

Hytten

Johan er taget i en hytte i Sverige sammen med sine to venner Adam og Martin. Han skriver til sin kæreste Emilie. På en vandretur kommer Adam til skade og begynder at ændre adfærd. Han hævder, at han er blevet bidt af et dyr.

 

Børnelokkeren

Han har holdt øje med hende. Kender hende alt for godt. Og så alligevel ikke. Alt er foregået på afstand. Men nu er tiden kommet, hvor de skal mødes.

I Kirsten Ahlburgs Interaktive SMS-novelle bliver læseren på et tidspunkt stillet over for et valg, der har afgørende indflydelse på hovedpersonens skæbne. Prøv den hvis du tør!

SMS-novellen henvender sig til 10-13-årige.

Roommate

Suzanne har fået sig en ny lejlighed. Stor, billig og lys. Hun har den helt for sig selv. Eller har hun?

Jacob Hedegaard Pedersen har tidligere bl.a. udgivet fire gyserromaner og en samling af gysernoveller. Nu kan du få et hårrejsende gys på mobilen.

Kirkegården

Det er så rart, når andre mennesker forstår en og viser deres sympati i en svær situation – men alting med måde! Og i hvert fald var det rart for modtageren af disse linjer at konstatere, at rygtet om dødsfaldet var noget af en stærk overdrivelse.

Kapitler til Hitler

To mennesker mødes på Gammel Køge Landevej efter et mindre biluheld. De har brug for hinanden. Den ene for at slippe af med noget – noget belastende i sit liv. Den anden for at mærke sig selv tydeligere. Mærke ondskaben. En SMS-udveksling mellem to skæbner.

Hævnens engel

Et frygteligt væsen er fanget i et underjordisk fængsel. Det kan kun slippe ud med din hjælp og din mobiltelefon. Tør du hjælpe? Eller rettere: Tør du lade være?

Læs Jacob Weinreichs SMS-novelle der tager sit udspring i den succesfulde serie Monsterjægerne.

 

Horrorhaiku

Horrorhaiku
Bloddryppende skræklæsning
Læs med om du tør

Horror og digtning er en cocktail så gammel som horrorgenren selv. Edgar Allan Poe skrev The Raven allerede i horrorgenrens helt unge dage. Den japanske haikutradition er endnu ældre. Tilsammen er det nyt.